Når du leaser en bil, slipper du for at skulle lægge en stor pengesum på én gang. Alt afhængigt af leasingform skal du typisk betale et mindre engangsbeløb samt et fast leasingbeløb hver måned. Dette kan således være en fordel for dig, der har luft i økonomien til at betale for at lease bilen hver måned, men som samtidig enten ikke kan eller ønsker at betale fuld pris for en ny bil.
Samtidig giver leasing af bil dig mulighed for enten at køre i en helt ny bil eller en nyere bil, end du måske ellers ville have råd til, ligesom du typisk også vil kunne få mere udstyr i bilen.
Hvis du forventer, at dine behov til bilen vil ændre sig inden for de næste par år, hvis der for eksempel er en familieforøgelse på tegnebrættet, eller hvis du ønsker at skifte din gamle bil ud med en hybridbil, mens du venter på, at der kommer flere ladestandere rundt omkring, eller teknologien til elbiler bliver endnu bedre, så vil leasing af bil i særlig høj grad kunne betale sig for dig.